Il taglio delle iscrizioni all’università si traduce in un minore welfare e minori trasferimenti – o in un buco nelle casse statali | Informazioni

Tidligere i dag delte /u/Wolfetones456 [denne klumme]( https://www.reddit.com/r/Denmark/comments/1fdc7do/kandidatreformen_af_universiteterne_er_alt_andet/) fra *Information*, der handler om tabet af ”kvalificeret arbejdskraft” som følge af kandidatreformen. Jeg tænkte at jeg ville supplere med Jeppe Druedahls, lektor i økonomi ved Københavns Universitet, analyse fra sidste uge.

En kort opsummering af Druedahls analyse er, at beskæringerne i universiteterne, udover at være en spareøvelse på uddannelsesområdet, og et indgreb i vores frihed og velfærd på den front, samtidigt også udgør et angreb på vores forhold og velfærd på andre fronter:

Først og fremmest fører det til at vi rammes negativt på pengepungen, altså, Druedahl pointerer, at det lavere generelle uddannelsesniveau vil føre til et fald i produktivitet, på sigt koste på BNP’en. En konsekvens af dette bliver derfor, at uddannelsesniveauet i det offentlige skal falde, ift. til i det private, *eller* at det offentliges lønudgifter skal falde, og at serviceniveauet derfor skal falde, i tråd med BNP: Vi taber *alle*, ikke kun at færre får friheden til at tage de uddannelser de ønsker, men også at vi alle skal gå en dårligere velfærdsstat i møde.
Agitatoren i mig vil dog tilføje, at stat og kapital kæmper med næb og klør på at holde lønninger nede, og særligt staten har vist sig villig til at bruge deres magt på at gennemføre forringelser af vilkårene … det gør måske sygeplejerskerne billigere, men det giver ikke flere lyst til at arbejde som sygeplejerske.

Det andet Druedahl pointerer er, at man regner med en lavere gennemsnitlig timeløn, som overførselsindkomsterne reguleres efter. Det giver selvfølgelig penge tilbage i statskassen, at så skal der udbetales mindre til arbejdsløse, ældre, syge, osv. osv. Men samtidigt betyder det, at de grupper som allerede er blandt de mest udsatte, kun bliver mere udsatte, får sværere ved at få hverdagen til at hænge sammen, osv. osv. osv.
Som Druedahl siger:

> Når en udenforstående hører, at sektordimensioneringen styrker de offentlige finanser, er der nok ingen, som tænker på, at det skyldes dårligere velfærdsservices og lavere overførsler.

***

Det eneste som de her reformer er godt for, er de mest umiddelbare mangler for stat og kapital. Ikke engang indenfor den regerende borgerlige økonomiske logik, er reformerne en god idé. Og jaja, man kan da betegne Jeppe Druedahl som en ”progressiv økonom,” men manden er jo langt fra marxiansk i sine analyser. Kritisk, måske, men i den forstand, at han formår at kritisere tingene, på deres egne præmisser.

Hvis jeg må tilføje mit eget, så handler det i bund og grund om, at vi befinder os i en krise. Der er mangel på arbejdskraft (helst arbejdskraft der skal koste så lidt som muligt,) for både stat og kapital, og diverse reformudspil fra regeringerne, også de forudgående, handler i høj grad om, at sikre kun den mest umiddelbare fremtid, og at sikre kapitalens interesser. Det bliver stadigt sværere for både stat og kapital at reproducere sig selv i deres nuværende former, og vækstlogikken sætter ud, derfor slås der over i stadigt mere invasive tilbagerulninger af de friheder og muligheder som særligt arbejderklassen har kæmpet for at bygge op.

Det er slående, at vi ser først nu her, på at arbejderklassens børn begynder på universitetet *en masse*, og nu er tilbagerulningen i gang; det borgerlige samfund kan umiddelbart ikke holde til, at en velfærdsstat med basale frihedsrettigheder og friheder til den brede befolkning består. Det strider imod dets økonomiske logik, og derfor må uddannelser ensrettes arbejdsmarkedet og erhvervslivets interesser, staten griber gang på gang ind i arbejderkampen, både blandt egne arbejdere, men så sandelig også på arbejdsgiverside i det private, sikkerhedsnettet for den brede befolkning forringes, for at tillade omstændighedernes stumme tvang at tage fat, alt imens at der er *business as usual* der får lov at regere i forhold til handling på spørgsmål om klima og miljø. De eneste der taber, er menneskene og Jorden.