Costa 12 milioni di corone danesi: il controverso progetto naturalistico dovrebbe essere pagato da tutti [Om genetableringen af Kolindsund]

>- Det her er en regional forandring. Det bliver nok Jyllands største sø, så det har betydning for os allesammen. Vi ved, at det er svært at stå alene med de her sager lokalt, det er svært politisk at få gennemført og økonomisk, siger Charlotte Broman Mølbæk til TV2 Østjylland.

Hvad er det vi allesammen får ud af det her? Det syntes jeg de meget elegant glemmer at skrive om.

Er det her bare endnu et prestige projekt hvor politikerne personligt gerne vil sætte deres navn på et stort projekt og så skal samfundet betale?

Jeg er som djursbo glad for projektet, men jeg synes generelt, at vi bør se på andre måder at finansiere det på. Den nuværende model for at drive den grønne omstilling i Danmark har sat den private ejendomsret på en piedestal og fritaget landbruget dets ansvar. I og for sig mener jeg, at vi i stedet burde se på løsninger som ekspropriation og en noget stærkere afgiftsindførsel. Landbruget råber op om kapital og marked, men er det virkelig det, vi bør gå op i, når vi snakker miljø og klima? De logikker der har sat os i suppedasen til at begynde med?

Mads Nikolajsen (formanden for Kolindsunds Venner) sagde det egentlig meget godt for nyligt, at hvis ikke vi som mennesker gør noget for at genskabe søen, så genskabes den af klimaforandringerne. Store dele af sundet oversvømmes allerede i længere tid end tidligere, og pumperne kan ikke følge med de øgede mængder vand, som klimaforandringerne giver. Det gør jorden mindre attraktiv at dyrke, dyrere, osv. osv.

Umiddelbart mener jeg, at vi bør se på store ændringer i den måde vi støtter og afgiftsbelægger landbruget; vi bør regulere omstændighederne på en sådan måde, at landmændene ikke betales for at dyrke jord, der ellers ville være meningsfuldt at tage ud af produktionen. Det er direkte at modarbejde sig selv, i et snævert udsnit af befolkningens umiddelbare og udsigtsløse interesse.