At eksterne midler bliver en stadigt større del af forskningsgrundlaget er et enormt problem; ikke fordi private fondsmidler automatisk er dårligere end offentlige, men fordi vi har set hvordan at selv en velrenommeret institution som AU, kan ende med at blive styret af de firmaer, der er pengepungen på projekterne.
Det er en uheldig varegørelse og kapitalisering af forskningen; kritisk forskning og ambitiøse projekter med potentiale for omvæltninger kommer til at få sværere ved at få de nødvendige midler, hvis ikke de går på kompromis, og tillader at forskningen kommer til at gå i tjeneste for de omstændigheder, den nok egentlig burde stille sig kritisk overfor.
Det gælder klart for den naturvidenskabelige forskning, hvor vi risikerer at kapitalen ender med at kunne styre hvad retning forskningen trækker i (og får kritiske typer som Stiig Markager mon så samme muligheder for at forske i havmiljøet,) men det gælder sandelig også de humanistiske fakulteter, hvor vi kan risikere at store dele af forskningen i, eksempelvis, vores forhistorie og i vores kultur, kommer til at lide et kulturindustrielt knæk; ingen grund til at lave forskning der ikke sælger. Kritisk forskning vil også her være det første til at stå for skud.
Det *må* være en politisk prioritering at sørge for at kritisk og uafhængig forskning får de midler der skal til, så vi undgår at kapitalen kommer til at stå som medforfatter på flere rapporter.
2 Comments
Come on, forskning giver langsigtede resultater, det kan du ikke forvente en politiker og deres MBA rådgiver vil støtte.
Man kan jo ikke andet end at tænke pÃ¥ [miseren med oksekødsrapporten](https://www.information.dk/indland/2021/06/advokatundersoegelse-danish-crown-medforfatter-paa-flere-rapporter-aarhus-universitet) (“Hakkebøffadæsen?”) fra 2021, hvor Danish Crown var, praktisk talt, medforfatter pÃ¥ en række rapporter udgivet fra Aarhus Universitet.
At eksterne midler bliver en stadigt større del af forskningsgrundlaget er et enormt problem; ikke fordi private fondsmidler automatisk er dårligere end offentlige, men fordi vi har set hvordan at selv en velrenommeret institution som AU, kan ende med at blive styret af de firmaer, der er pengepungen på projekterne.
Det er en uheldig varegørelse og kapitalisering af forskningen; kritisk forskning og ambitiøse projekter med potentiale for omvæltninger kommer til at få sværere ved at få de nødvendige midler, hvis ikke de går på kompromis, og tillader at forskningen kommer til at gå i tjeneste for de omstændigheder, den nok egentlig burde stille sig kritisk overfor.
Det gælder klart for den naturvidenskabelige forskning, hvor vi risikerer at kapitalen ender med at kunne styre hvad retning forskningen trækker i (og får kritiske typer som Stiig Markager mon så samme muligheder for at forske i havmiljøet,) men det gælder sandelig også de humanistiske fakulteter, hvor vi kan risikere at store dele af forskningen i, eksempelvis, vores forhistorie og i vores kultur, kommer til at lide et kulturindustrielt knæk; ingen grund til at lave forskning der ikke sælger. Kritisk forskning vil også her være det første til at stå for skud.
Det *må* være en politisk prioritering at sørge for at kritisk og uafhængig forskning får de midler der skal til, så vi undgår at kapitalen kommer til at stå som medforfatter på flere rapporter.