Eva Eistrup: Pensa a descrivere la guerra e gli omicidi come “alla James Bond” e “brillanti”. È tempo di post-critica etica
https://politiken.dk/kultur/art10079303/T%C3%A6nk-at-beskrive-krig-og-drab-som-%E2%80%99James-Bond-agtigt%E2%80%99-og-%E2%80%99genialt%E2%80%99.-Det-er-tid-til-etisk-efterkritik
di KarmusDK
6 Comments
Klummen handler om danske mediers empatiforladte og dehumaniserende beskrivelse af personsøgerbombardementerne i Libanon, formentligt tilrettelagt og ført ud i livet af hemmelige israelske agenter og samarbejdspartnere.
/u/Wolfetones456 og jeg havde en kort udveksling her i fællesskabet om, hvordan det var mærkeligt at noget, der tangerer til terror, og som [flere eksperter vurderer *kan* være en krigsforbrydelse,](https://www.information.dk/udland/2024/09/fjernstyrede-angreb-paa-hizbollah-kan-vaere-krigsforbrydelse-siger-eksperter) blev beskrevet som om, at det var blot en del af en aktionfilm.
Det er en utrolig dehumanisering af ofre såvel som faldne vi har i dækningen af særligt krige i Mellemøsten siden nok halvfemserne, plus det løse. Professor Mikkel Bolt har i dagens *Information* bundet det sammen med en underliggende (ubevidst) racisme, men emnet er bestemt ikke nyt for Bolt, der bla. i *En anden verden*(2011) skriver om dehumaniseringen i løbet af den såkaldte “krig mod terror,” med udgangspunkt i en andre artikler, han skrev i 2007-08.
Wolfe og jeg har også flere gange talt om eksempelvis Paradox-strategi-spils (negative) indflydelse på unge menneskers historieforståelse, og der er en plethora af tekster fra sidste århundrede og frem, der beskriver eksempelvis krigs- og senere actionfilms indflydelse på vores syn på krig og død.
Vi lever, må man konstatere, desværre, i en barbarisk tid.
Har helt ærligt ikke noget til overs for Hezbollah
Hvis mam havde skrevet en artikel, hvor man var fascineret af teknologien og taktikken anvendt mod danske soldater, såsom EFP, daisy chains osv. så havde der lydt et rama skrig.
Med andre ord: En Politiken-skribent skriver et meget politikensk indlæg, hvor hun på moraliserende vis forklarer, at hun er et rigtig godt menneske med de rette humanistiske principper.
Men ikke alene græder jeg ikke tørre tårer over døde russiske soldater og sønderbombede antisemitiske terrorister. Jeg jubler, når de dør. De ville skyde og dræbe mig, os og Eva Eistrup, hvis de havde muligheden. Selvfølgelig er det fedt, at de udslettes.
Hvad er problemet? Bare fordi noget er ondt og grusomt betyder det ikke at det ikke også kan være ‘spektakulært’, ’innovativt’ og ’imponerende’. Kan vi ikke prøve at lade være med at censurere hvordan folk beskriver, tænker og forstår ting, bare fordi der er nogle mennesker der ikke kan kontrollere sine følelser omkring det?