Selvom jeg er interesseret i politik og lokalsamfundet, så virker det ikke som et behageligt miljø at være i. Det virker som om det er blevet meget mere råt i løbet af de sidste 20 år.
Icecream-is-too-cold on
Et interessant emne at bringe frem og poste faktisk. Tak!
Jeg kender flere der gerne vil, eller har haft lysten, til at gå ind i politik.
Fælles for dem alle, gennem alle de år jeg har hørt dem tale om det er, at det er hammer svært hvis ikke man har sit netværk eller sågar navn iorden.
Nepotisme skulle fylde en del, og hvis ikke nepotisme, så hvertfald indirekte i de forskellige partier, hvem dem med det rigtige efternavn ikke var mulige at slå af pinden.
I Danmark er vi bare så flinke at kalde det “en politisk motiveret familie der brænder for det”.
Men vi kan da godt lege den leg, at f.eks. Jacob Ellemann, hvis manden var søn af en ganske ukendt familie alligevel var blevet formand for partiet Venstre på præcis samme måde, som han er kommet op gennem systemet på.
Eller at alle Auken’er hvis de stod, alene uden det kendte navn, allesammen uden for enhver tvivl, var endt i samme position alligevel.
snorens on
Hvis man rent faktisk vil gøre en forskel der kan ses ude i virkeligheden, så er kommunalpolitik langt det bedste sted man kan engagere sig. Men det kræver også at man kan gennemskue spillet.
Hvis man vil have magt, så kan det langt bedre betale sig at stille op for et af de større partier, som også er repræsenteret i Folketinget, fordi langt de fleste vælgere aner simpelthen ikke hvad forskellen er og stemmer bare det samme, som de ville have gjort til Folketingsvalget. Det er super ærgerligt, for der sidder nogle virkeligt dygtige ildsjæle i byrådene rundt omkring i landet og har ingen indflydelse, fordi de stiller op for en lokal liste eller et parti, der tilfældigvis ikke er særlig populært i det området. Og det selvom at kommunalpolitik nærmest intet har med folketingsideologier at gøre.
Personligt mener jeg at det simpelthen ikke burde være muligt at stille op i kommunalpolitik, for et landsdækkende parti. Det ville tvinge vælgerne til i højere grad at sætte sig ind i de lokale repræsentanter og deres holdninger – og det virker også uhensigtsmæssigt at de små lokale afdelinger kan få støtte til valgkampen af deres moderparti.
Ofte får de store partier så mange stemmer at de bare mangler hvem som helst som repræsentanter og du kan komme i byrådet med nærmest ingen personlige stemmer.
Hvordan du så bruger den magt efterfølgende er jo så der hvor du skal være lidt kreativ. Hvis du går imod partilinjen og ikke bare er en partisoldat, så holder du ikke længe. Og du vil sikkert også blive budt på udvalgsposter (med tilhørende vederlag) for at rette ind, hvis du er besværlig. Når først du er kommet ind så kan du dog ikke blive smidt ud af byrådet igen af dit parti, så du kan evt. udnytte chancen til at få noget omtale og så blive løsgænger undervejs og måske få nok offentlig støtte til at blive valgt ind igen på personlige stemmer til næste valg – men uden at være med i en konstituering får du nok ikke meget ud af det.
SigerDanJMensHan on
Jeg har selv været kandidat og med til at rekruttere og screene kandidater. Det er meget svært.
Noget, jeg ikke ser nævnt i artiklen er at mange nødigt vil forbindes med at være politisk aktive i et parti – fordi det af mange bliver set som en mere negativ ting. Mange vil gerne være medlem, men ønsker ikke at være aktiv eller synlig på samme måde.
Joe_ligmas on
Lokalt hos os i min kommune har de fleste svært ved at finde nye kandidater (udover SF, men de er også på en bølge pt) blev valgt sidste gang, og nu føler jeg, at det er sværger at finde folk, men også bare frivillige og folk der vil engagere sig. Utroligt ærgerligt for lokaldemokratiet, og så ender valget bare “som det plejer”
5 Comments
Selvom jeg er interesseret i politik og lokalsamfundet, så virker det ikke som et behageligt miljø at være i. Det virker som om det er blevet meget mere råt i løbet af de sidste 20 år.
Et interessant emne at bringe frem og poste faktisk. Tak!
Jeg kender flere der gerne vil, eller har haft lysten, til at gå ind i politik.
Fælles for dem alle, gennem alle de år jeg har hørt dem tale om det er, at det er hammer svært hvis ikke man har sit netværk eller sågar navn iorden.
Nepotisme skulle fylde en del, og hvis ikke nepotisme, så hvertfald indirekte i de forskellige partier, hvem dem med det rigtige efternavn ikke var mulige at slå af pinden.
I Danmark er vi bare så flinke at kalde det “en politisk motiveret familie der brænder for det”.
Men vi kan da godt lege den leg, at f.eks. Jacob Ellemann, hvis manden var søn af en ganske ukendt familie alligevel var blevet formand for partiet Venstre på præcis samme måde, som han er kommet op gennem systemet på.
Eller at alle Auken’er hvis de stod, alene uden det kendte navn, allesammen uden for enhver tvivl, var endt i samme position alligevel.
Hvis man rent faktisk vil gøre en forskel der kan ses ude i virkeligheden, så er kommunalpolitik langt det bedste sted man kan engagere sig. Men det kræver også at man kan gennemskue spillet.
Hvis man vil have magt, så kan det langt bedre betale sig at stille op for et af de større partier, som også er repræsenteret i Folketinget, fordi langt de fleste vælgere aner simpelthen ikke hvad forskellen er og stemmer bare det samme, som de ville have gjort til Folketingsvalget. Det er super ærgerligt, for der sidder nogle virkeligt dygtige ildsjæle i byrådene rundt omkring i landet og har ingen indflydelse, fordi de stiller op for en lokal liste eller et parti, der tilfældigvis ikke er særlig populært i det området. Og det selvom at kommunalpolitik nærmest intet har med folketingsideologier at gøre.
Personligt mener jeg at det simpelthen ikke burde være muligt at stille op i kommunalpolitik, for et landsdækkende parti. Det ville tvinge vælgerne til i højere grad at sætte sig ind i de lokale repræsentanter og deres holdninger – og det virker også uhensigtsmæssigt at de små lokale afdelinger kan få støtte til valgkampen af deres moderparti.
Ofte får de store partier så mange stemmer at de bare mangler hvem som helst som repræsentanter og du kan komme i byrådet med nærmest ingen personlige stemmer.
Hvordan du så bruger den magt efterfølgende er jo så der hvor du skal være lidt kreativ. Hvis du går imod partilinjen og ikke bare er en partisoldat, så holder du ikke længe. Og du vil sikkert også blive budt på udvalgsposter (med tilhørende vederlag) for at rette ind, hvis du er besværlig. Når først du er kommet ind så kan du dog ikke blive smidt ud af byrådet igen af dit parti, så du kan evt. udnytte chancen til at få noget omtale og så blive løsgænger undervejs og måske få nok offentlig støtte til at blive valgt ind igen på personlige stemmer til næste valg – men uden at være med i en konstituering får du nok ikke meget ud af det.
Jeg har selv været kandidat og med til at rekruttere og screene kandidater. Det er meget svært.
Noget, jeg ikke ser nævnt i artiklen er at mange nødigt vil forbindes med at være politisk aktive i et parti – fordi det af mange bliver set som en mere negativ ting. Mange vil gerne være medlem, men ønsker ikke at være aktiv eller synlig på samme måde.
Lokalt hos os i min kommune har de fleste svært ved at finde nye kandidater (udover SF, men de er også på en bølge pt) blev valgt sidste gang, og nu føler jeg, at det er sværger at finde folk, men også bare frivillige og folk der vil engagere sig. Utroligt ærgerligt for lokaldemokratiet, og så ender valget bare “som det plejer”