Stinus Lindgreen: Come politici non possiamo distribuire i fondi per la ricerca in modo ottimale. Dovremmo lasciare il compito ai ricercatori stessi

>Forskning kræver langsigtede investeringer og en planlægningshorisont, der ligger længere ude i fremtiden end næste folketingsvalg – og oplagt mere end et år, der ellers er forskningsreservens bagkant. […]

>For når først det er tydeligt for alle og enhver, at kvanteforskning, AI eller RNA-struktur har en oplagt anvendelse, ja, så har forskerne allerede været på sagen i årtier.

>Det peger på en af udfordringerne: Der er en underliggende præmis om, at vi folkevalgte er i stand til at lave en optimal fordeling af de mange milliarder på mere eller mindre målrettede forskningsprioriteter. Det er jeg ikke overbevist om. […]

>Jo flere puljer, vi opretter, og jo mere snævert vi definerer forskningsområderne, jo større er risikoen for, at vi rammer forbi den bedste løsning og udelukker relevant forskning.

Politikere har, som Lindgreen skriver, simpelthen ikke viden eller ekspertisen til at kunne analysere hele forskningsverden og deraf beslutte, hvad vi bedst bruger vores penge på. Det er der ingen, som har. Derfor er det også tåbeligt, at vi netop bruger flere og flere midler på den måde. Fri forskning, flere basismidler og en styrkning af den Frie Forskningsfond og Innovationsfonden er vejen frem.

Og så vil jeg ellers gerne slutte med at sige, hvor underligt det egentlig er, at det ofte er de borgerlige (minus RV plus S), som argumenterer for mere statsstyring og mindre konkurrence i forskningsverden, mens det ofte er venstrefløjen (plus RV og minus S), der fremhæver konkurrence som vejen frem.