Forbyd alt landbrug langs vand om det er fjorde, kyst, åer eller søer.
TonyGaze on
Hva’? Det kan jeg ikke forstå! Har stort set uændret praksis ikke medført ændrede konsekvenser? Nu må det da stoppe! De frivillige aftaler *er* jo indgået!
I kender allerede til min *schtick* om landbrugets subsumering under kapitalen, og kapitalens Molok-agtige fortæring af alt levende, i jagten på merværdi. Dette er endnu et eksempel på det, og når landmænd stilles spørgsmål omkring det, er mange af dem begyndt at være ærlige, vi hører det igen og igen: det kan ikke betale sig at omstille.
Markedets og kapitalens logikker er den simple årsag til *alt* dårligdom i landbruget, fra kvælstofudledninger til vandmiljøet til horrible vilkår for husdyr. Det er kapitalens brutale logik, at producere med mindst mulige omkostninger, for det størst mulige udbytte. Omkostninger der ikke er monetære, men menneskelige eller miljømæssige, tæller ikke, de opgøres ikke i kroner og ører, de omsættes ikke til kapital.
Jeg har forklaret det før, men gør det nu igen. I marxistisk teoriterminologi taler vi om “subsumering,” altså underordning, under kapital. Ting kan være “formelt” eller “reelt”(“fuldt”) subsumerede. Når noget er “formelt” subsumeret gælder det, at produktionen i sig selv, er forudeksisterende for kapitalen, men underordnes den, mens at “reel” eller “fuld” subsumering forekommer, når produktionen indrettes fuldt under kapitalens logik, eksempelvis gennem kapitalisering og varegørelse, i landbruget set med eksempelvis hybridfrø, der giver dårligere fold, og skaber en afhængighed af frøproducenter og -sælgere. Intensiv dyrkning af jorden der udpiner den, gør afgrøderne mindre resistente, og kontinuerligt genskaber behovet for både sprøjtning og gødning, osv. osv.
Hele landbrugssektoren er dybt subsumeret, enten formelt (for hvordan skaber man reelt subsumerede slagtesvin? Det kan man ikke, så man beror på formel subsumering, hvor dyrevelfærden tilsidesættes,) eller reelt, fordelingsmekanismerne er markedsgjorte, forsyningskæderne i høj grad monopoliseret, en stadigt større del af arbejdsstyrken i landbruget proletariseres, jordejerskabet koncentreres, osv. osv., alt sammen i jagten på profit.
En ordentlig genopretning af vores forhold til naturen og en ændring af landbrugets omstændigheder, kræver et sundt skud antikapitalistisk bevidsthed, hvis det skal være meningsfuldt. Vi når ikke langt inden for markeds- og kapitallogikker. Der lyder det blot, med Goethes ord: “*Sollte diese Qual uns quälen* / *Da sie unsre Lust* [profit] *vermehrt*?”
liquid-handsoap on
>iltsvind tegner allerede til at blive værre end rekordåret 2023
Mig og gutterne når vi hotboxer
DJpesto on
Jeg ser ingen grund til at lovgive på det her område. Nu er landbruget jo blevet opfordret til at reducere mængden af udledning, med den nye FANTASTISKE BANEBRYDENDE GRØNNE TREPARTSAFTALE OH MY GOD! så, problemet findes ikke om et par år. Luk den her tråd, løsningen er fundet af vore geniale politikere fra S, V og M. TAK LARS OG METTE OG CO!
Nb. der er dele af indlægget ovenfor, som er sarkastisk.
4 Comments
Forbyd alt landbrug langs vand om det er fjorde, kyst, åer eller søer.
Hva’? Det kan jeg ikke forstå! Har stort set uændret praksis ikke medført ændrede konsekvenser? Nu må det da stoppe! De frivillige aftaler *er* jo indgået!
I kender allerede til min *schtick* om landbrugets subsumering under kapitalen, og kapitalens Molok-agtige fortæring af alt levende, i jagten på merværdi. Dette er endnu et eksempel på det, og når landmænd stilles spørgsmål omkring det, er mange af dem begyndt at være ærlige, vi hører det igen og igen: det kan ikke betale sig at omstille.
Markedets og kapitalens logikker er den simple årsag til *alt* dårligdom i landbruget, fra kvælstofudledninger til vandmiljøet til horrible vilkår for husdyr. Det er kapitalens brutale logik, at producere med mindst mulige omkostninger, for det størst mulige udbytte. Omkostninger der ikke er monetære, men menneskelige eller miljømæssige, tæller ikke, de opgøres ikke i kroner og ører, de omsættes ikke til kapital.
Jeg har forklaret det før, men gør det nu igen. I marxistisk teoriterminologi taler vi om “subsumering,” altså underordning, under kapital. Ting kan være “formelt” eller “reelt”(“fuldt”) subsumerede. Når noget er “formelt” subsumeret gælder det, at produktionen i sig selv, er forudeksisterende for kapitalen, men underordnes den, mens at “reel” eller “fuld” subsumering forekommer, når produktionen indrettes fuldt under kapitalens logik, eksempelvis gennem kapitalisering og varegørelse, i landbruget set med eksempelvis hybridfrø, der giver dårligere fold, og skaber en afhængighed af frøproducenter og -sælgere. Intensiv dyrkning af jorden der udpiner den, gør afgrøderne mindre resistente, og kontinuerligt genskaber behovet for både sprøjtning og gødning, osv. osv.
Hele landbrugssektoren er dybt subsumeret, enten formelt (for hvordan skaber man reelt subsumerede slagtesvin? Det kan man ikke, så man beror på formel subsumering, hvor dyrevelfærden tilsidesættes,) eller reelt, fordelingsmekanismerne er markedsgjorte, forsyningskæderne i høj grad monopoliseret, en stadigt større del af arbejdsstyrken i landbruget proletariseres, jordejerskabet koncentreres, osv. osv., alt sammen i jagten på profit.
En ordentlig genopretning af vores forhold til naturen og en ændring af landbrugets omstændigheder, kræver et sundt skud antikapitalistisk bevidsthed, hvis det skal være meningsfuldt. Vi når ikke langt inden for markeds- og kapitallogikker. Der lyder det blot, med Goethes ord: “*Sollte diese Qual uns quälen* / *Da sie unsre Lust* [profit] *vermehrt*?”
>iltsvind tegner allerede til at blive værre end rekordåret 2023
Mig og gutterne når vi hotboxer
Jeg ser ingen grund til at lovgive på det her område. Nu er landbruget jo blevet opfordret til at reducere mængden af udledning, med den nye FANTASTISKE BANEBRYDENDE GRØNNE TREPARTSAFTALE OH MY GOD! så, problemet findes ikke om et par år. Luk den her tråd, løsningen er fundet af vore geniale politikere fra S, V og M. TAK LARS OG METTE OG CO!
Nb. der er dele af indlægget ovenfor, som er sarkastisk.