Pillole, vodka e atti vandalici: ecco Alex oggi

Virkelig en trist skæbne, og ufatteligt hvordan det kan være kommet så langt ud. Der må virkelig være noget gået grueligt galt i behandlingen i hendes unge år, siden de ikke har været i stand til at forebygge at det er nået her til.

Jeg forstår dog godt på en eller anden måde at psykiatrien afviser at hjælpe længere. Jeg synes det lyder til at hun har fået mange chancer, og ekstra-chancer, men modvilligheden og den aggressive adfærd gør det til en umulig opgave. Det er heller ikke fair at psykiatriens medarbejdere skal udsætte dem selv for fare, for at hjælpe en person som tilsynetladende ikke er villig til at modtage den hjælp de kan tilbyde.

Jeg må indrømme at jeg hader når man taler om at en kvinde som hende er blevet tilbudt “chancer”.

At tage i mod et tilbud forufsætter at man kan tage i mod det og forvalte det.

Det _kan_ hun ikke – hun vil gerne, hun kan ikke.
Så det er helt absurd at man taler om botilbud og behandlings tilbud som chancer for en person som er så syg og langt ude som beskrevet her.
Og der ligger også en eklatant samfundsmæssig ansvars fraskrivelse i det.

Hvad man stiller op her ved jeg ikke, men hvis hun ikke skal dø af selvskadning eller være til fare for andre, lyder det som en permanent psykiatrisk forvaring