Det er en mærkelig situation, hvor blåstemplingen af Sharialov har været til muslimske kvinders fordel.
> Dermed er de muslimske kvinder, der før har fået myndighedernes stiltiende hjælp, nu ladt i stikken, mener Jesper Petersen [islamforsker og lektor ved Københavns Universitet.]
> For selvom at Udenrigsministeriet har handlet imod loven, så kan de samtidig have hjulpet kvinder ud af ægteskaber, som de ikke længere ønsker at være i.
> РP̴ den m̴de har den her praksis jo faciliteret, at en del kvinder er kommet forholdsvist let ud af nogle meget vanskelige situationer, lyder det fra islamforskeren.
> – Jo, det kan man godt mene. Min pointe er heller ikke, at de skal gøre det. Min pointe er, at vi bliver nødt til at hjælpe de her kvinder pÃ¥ en eller anden mÃ¥de. NÃ¥r Familieretshuset siger, at nu vil vi ikke henvise mere, lader man kvinderne i stikken, siger Jesper Petersen.
> – Nu fÃ¥r kvinderne jo ikke nogen hjælp.
Og som Petersen siger i denne artikel:
> – Det er dog vigtigt for mig at understrege, at jeg hverken mener, at Familieretshuset skal henvise til imamer eller at Udenrigsministeriet skal apostillestemple islamiske skilsmissedokumenter. Min pointe er, at disse sager peger pÃ¥ nogle alvorlige problemer, som vi skal finde alternative løsninger pÃ¥.
Som jeg sagde i den anden trÃ¥d, er det enormt vigtigt, at vi, i bekæmpelsen af parallelsamfund og negativ social kontrol, gør andet, end bare stiller “hÃ¥rdt mod hÃ¥rdt” med alverdens forskellige former for symbolske tiltag og tom retorik.
Eksempelvis henviste jeg til, at den tidligere socialdemokratiske regering sammen med Enhedslisten, Alternativet, SF og Radikale Venstre, havde sørget for flere exit-boliger, og andre tiltag, der hjælper udsatte, “minoriteter i minoriteten,” til at fÃ¥ flere muligheder, for at slippe ud af forhold og ægteskaber, hvor de finder sig indespærret i eksempelvis et ægteskab de ikke ønsker.
Det er ikke nok at vi stiller os på bagbenene og deklarerer at vi ikke accepterer Sharialov. Vi skal ikke acceptere sharialov. Men vi er nødt til at gøre noget for meningsfuldt at bekæmpe det, og det gør vi ikke, ved *ikke* at gøre noget for at hjælpe de, der af egen religiøse overbevisning, indgår i eksempelvis islamiske ægteskabskontrakter.
Det kræver en aktiv og interventionistisk politik, der ikke går på kompromis med religionsfriheden, hvor vi er nødt til at afsætte ressourcer til oplysning og til exit-muligheder.
Magistraten on
Lidt underligt at kalde det “sharia”-skilsmisser, nÃ¥r det er langt mere almindeligt at tale om islamiske skilsmisser – hvad de da ogsÃ¥ kalder det i artiklen (og i øvrigt ogsÃ¥ religiøse skilsmisser – der skulle nok lige være blevet brugt et par ekstra minutter pÃ¥ korrekturlæsning).
Det andet lød nok ikke farligt nok til at skaffe klik.
Mediocre_Spender on
Ja, ja. Først forbyder vi skænding af religiøse tekster, nu giver vi også håndtryk på sharia-lov. Om lidt bliver det vel forbudt at sælge kød der ikke er velsignet.
4 Comments
What?!
Det er en mærkelig situation, hvor blåstemplingen af Sharialov har været til muslimske kvinders fordel.
> Dermed er de muslimske kvinder, der før har fået myndighedernes stiltiende hjælp, nu ladt i stikken, mener Jesper Petersen [islamforsker og lektor ved Københavns Universitet.]
> For selvom at Udenrigsministeriet har handlet imod loven, så kan de samtidig have hjulpet kvinder ud af ægteskaber, som de ikke længere ønsker at være i.
> РP̴ den m̴de har den her praksis jo faciliteret, at en del kvinder er kommet forholdsvist let ud af nogle meget vanskelige situationer, lyder det fra islamforskeren.
I forbindelse med sagen om Familieretshuset [diskuteret her](https://www.reddit.com/r/Denmark/comments/1fc0kk5/familieretshuset_vil_ikke_l%C3%A6ngere_henvise/) citerede [jeg](https://www.reddit.com/r/Denmark/comments/1fc0kk5/familieretshuset_vil_ikke_l%C3%A6ngere_henvise/lm4r6i4/) ogsÃ¥ fra DR’s artikel, hvor Jesper Petersen sagde nogenlunde det samme:
> – Jo, det kan man godt mene. Min pointe er heller ikke, at de skal gøre det. Min pointe er, at vi bliver nødt til at hjælpe de her kvinder pÃ¥ en eller anden mÃ¥de. NÃ¥r Familieretshuset siger, at nu vil vi ikke henvise mere, lader man kvinderne i stikken, siger Jesper Petersen.
> – Nu fÃ¥r kvinderne jo ikke nogen hjælp.
Og som Petersen siger i denne artikel:
> – Det er dog vigtigt for mig at understrege, at jeg hverken mener, at Familieretshuset skal henvise til imamer eller at Udenrigsministeriet skal apostillestemple islamiske skilsmissedokumenter. Min pointe er, at disse sager peger pÃ¥ nogle alvorlige problemer, som vi skal finde alternative løsninger pÃ¥.
Som jeg sagde i den anden trÃ¥d, er det enormt vigtigt, at vi, i bekæmpelsen af parallelsamfund og negativ social kontrol, gør andet, end bare stiller “hÃ¥rdt mod hÃ¥rdt” med alverdens forskellige former for symbolske tiltag og tom retorik.
Eksempelvis henviste jeg til, at den tidligere socialdemokratiske regering sammen med Enhedslisten, Alternativet, SF og Radikale Venstre, havde sørget for flere exit-boliger, og andre tiltag, der hjælper udsatte, “minoriteter i minoriteten,” til at fÃ¥ flere muligheder, for at slippe ud af forhold og ægteskaber, hvor de finder sig indespærret i eksempelvis et ægteskab de ikke ønsker.
Det er ikke nok at vi stiller os på bagbenene og deklarerer at vi ikke accepterer Sharialov. Vi skal ikke acceptere sharialov. Men vi er nødt til at gøre noget for meningsfuldt at bekæmpe det, og det gør vi ikke, ved *ikke* at gøre noget for at hjælpe de, der af egen religiøse overbevisning, indgår i eksempelvis islamiske ægteskabskontrakter.
Det kræver en aktiv og interventionistisk politik, der ikke går på kompromis med religionsfriheden, hvor vi er nødt til at afsætte ressourcer til oplysning og til exit-muligheder.
Lidt underligt at kalde det “sharia”-skilsmisser, nÃ¥r det er langt mere almindeligt at tale om islamiske skilsmisser – hvad de da ogsÃ¥ kalder det i artiklen (og i øvrigt ogsÃ¥ religiøse skilsmisser – der skulle nok lige være blevet brugt et par ekstra minutter pÃ¥ korrekturlæsning).
Det andet lød nok ikke farligt nok til at skaffe klik.
Ja, ja. Først forbyder vi skænding af religiøse tekster, nu giver vi også håndtryk på sharia-lov. Om lidt bliver det vel forbudt at sælge kød der ikke er velsignet.