> Forskerne har undersøgt 104 stykker egetræ fra 500-tallet, der alle viser en usædvanlig vækst i årene fra 539 til 541.
Nu kortlægges vikingetiden til omkring 800 – 1050, men måske denne ulykke har været med til at påvirke et kulturskifte i samfundet (ingen mad > lad os drage ud og finde noget).
WolfeTones456 on
Generelt mener jeg, at man skal være varsom med euhemeristiske tolkninger, men jeg synes sgu, det virker overbevisende her, når man tænker på, hvilket *gigantisk* indtryk det må have gjort på datidens bondesamfund.
mcmalloy on
Det industrialiserede samfund har endnu ikke oplevet en global naturkatastrofe som kommer tæt på mange af de events der har været i fortiden. Dette er blot ét eksempel. Der er også en katastrofisk begivenhed som man kalder for “4.2k event” samt bronzealderens kollaps.
Naturkatastrofer kan uden tvivl ødelægge høsten i op til flere år. Vi har endnu ikke haft en fejlslaget høst på næsten global plan i de sidste 150 år som er forårsaget af ting som vulkanudbrud osv.
Det er et mega spændende forskningsområde
TonyGaze on
Generelt er jeg kritisk overfor de, der forsøger at forklare religion og myter som “genfortællinger” af, eksempelvis, naturkatastrofer. Det bliver hurtigt til en misforståelse af hvordan religion skabes og genskabes i et samfund, hvor den bibelske syndflod gøres til en lokal oversvømmelse eller fimbulvinteren gøres til efterladenskaber af vulkanudbrud.
Der er ingen tvivl om, at naturen har haft enorm indflydelse (og fortsat har) på menneskene. Over hele kloden har der eksisteret naturreligioner, det gør der fortsat, og naturreligiøse idéer har igen og igen indflydelse på selv de store verdensreligioner (i hvert fald folkelige udgaver af dem.)
Men at reducere religioner og gamle myter til genfortællinger af, eller gøre dem afledt af, konkrete begivenheder, rammer ved siden af plænen. På mange måder fratages historiske folkeslag deres forestillingsevne og fantasi; at i stedet for at man kunne have en fortælling om en fimbulvinter i et samfund allerede præget af vintre, så må der have *været* en “ægte” fimbulvinter. At i stedet for at mesopotamiske og levantiske folk, der levede i samfund præget af vand, floder og hav, og på alle måder må have oplevet oversvømmelser, de må også have haft én oversvømmelse, der var *den* oversvømmelse.
Traditioner for fortællinger og kulturers materielle grundlag passes ind i en form for fantasiløs vulgærmaterialisme, hvor kun det der har været, kan være fortælling, hvor alting må være “historie” på den ene eller anden måde.
4 Comments
> Forskerne har undersøgt 104 stykker egetræ fra 500-tallet, der alle viser en usædvanlig vækst i årene fra 539 til 541.
Nu kortlægges vikingetiden til omkring 800 – 1050, men måske denne ulykke har været med til at påvirke et kulturskifte i samfundet (ingen mad > lad os drage ud og finde noget).
Generelt mener jeg, at man skal være varsom med euhemeristiske tolkninger, men jeg synes sgu, det virker overbevisende her, når man tænker på, hvilket *gigantisk* indtryk det må have gjort på datidens bondesamfund.
Det industrialiserede samfund har endnu ikke oplevet en global naturkatastrofe som kommer tæt på mange af de events der har været i fortiden. Dette er blot ét eksempel. Der er også en katastrofisk begivenhed som man kalder for “4.2k event” samt bronzealderens kollaps.
Naturkatastrofer kan uden tvivl ødelægge høsten i op til flere år. Vi har endnu ikke haft en fejlslaget høst på næsten global plan i de sidste 150 år som er forårsaget af ting som vulkanudbrud osv.
Det er et mega spændende forskningsområde
Generelt er jeg kritisk overfor de, der forsøger at forklare religion og myter som “genfortællinger” af, eksempelvis, naturkatastrofer. Det bliver hurtigt til en misforståelse af hvordan religion skabes og genskabes i et samfund, hvor den bibelske syndflod gøres til en lokal oversvømmelse eller fimbulvinteren gøres til efterladenskaber af vulkanudbrud.
Der er ingen tvivl om, at naturen har haft enorm indflydelse (og fortsat har) på menneskene. Over hele kloden har der eksisteret naturreligioner, det gør der fortsat, og naturreligiøse idéer har igen og igen indflydelse på selv de store verdensreligioner (i hvert fald folkelige udgaver af dem.)
Men at reducere religioner og gamle myter til genfortællinger af, eller gøre dem afledt af, konkrete begivenheder, rammer ved siden af plænen. På mange måder fratages historiske folkeslag deres forestillingsevne og fantasi; at i stedet for at man kunne have en fortælling om en fimbulvinter i et samfund allerede præget af vintre, så må der have *været* en “ægte” fimbulvinter. At i stedet for at mesopotamiske og levantiske folk, der levede i samfund præget af vand, floder og hav, og på alle måder må have oplevet oversvømmelser, de må også have haft én oversvømmelse, der var *den* oversvømmelse.
Traditioner for fortællinger og kulturers materielle grundlag passes ind i en form for fantasiløs vulgærmaterialisme, hvor kun det der har været, kan være fortælling, hvor alting må være “historie” på den ene eller anden måde.