Molly Egelind era incantata dal sogno di vivere in campagna. Nel mezzo dell’autostrada, la realtà si è presentata

En meget præcis gengivelse af hvordan det er at bo 20-30 km fra den nærmeste indkøbsby. Det kræver daglig planlægning og indkøbslister at overleve en hverdag hvor man ikke lige kan cykle i Silvan efter en 3/4″ gummipakning efter behov. Og man får ikke længere besøg fra storbyerne særlig ofte, fordi det føles som en ferie at tage bussen ud til en markvej og gå 5 km, hvis man ikke bliver hentet. Rigtig mange af ens byvenner uden bil stiller faktisk som betingelse at man kan hente dem ved en togstation, før at de end overvejer at komme forbi.

Synes det er fint der er historier både den ene og den anden vej – mennesker der finder friheden og glæden ved at rykke ud af storbyens larm og virak, og mennesker der indser de trives bedst med energien og “tæt på alt”-heden i storbyen. Bare for at tydeliggøre, at mennesker er forskellige, og at ingen bør føle de absolut SKAL tage næste skridt mod villa og vovse for at være rigtig voksne.