I civili non devono essere colpiti quando i soldati danesi vanno in guerra. Ma succede, e Jakob Frølund non si scuserà

Jeg har egentlig aldrig forstået det med at man ikke må ramme civile når man er I krig. Civile på fjendens side er jo potentielle kommende fjendtlige soldater. 

I 2. verdenskrig var det ikke et problem at bombe byer ned til grunden. Hvorfor og hvornår skiftede man holdning?

Et skud i tågen, efter at have skimmet artiklen (jeg har aldrig været i militæret eller noget, måske en veteran kan kommentere på det her): Kan det være for at beskytte sin egen psyke, når han siger det sådan?

Altså. Han er helt med på, at civile ikke må blive ramt – selvom det ikke kan undgås i en krig. Og giver man en undskyldning, har man *de facto* erkendt man var personlig skyldig i civile tab. Og når først man har gjort dét, så kunne det gå HELT galt med psyken derfra.

Nu er jeg ikke soldat, men på mig virker det som en lidt mærkelig vinkel. Selvf. er der civile tab, når man er i krig. Det kan desværre ikke undgås. Dogmet er vel ikke at det aldrig må ske, men derimod at man ikke gør civile til et direkte mål, eller udsætter dem for uforholdsmæssig fare. Men hvis fjenden skyder på en og bruger civile som skjold, så er der jo ikke så meget man kan gøre anderledes.

Det koster bønner, at spille skak