Tags
Armenia
Austria
Belgium
Bulgaria
Cechia
Croatia
Croazia
Czech
Czechia
Czech Republic
Danimarca
Denmark
Estonia
Europa
Europe
France
Francia
Germania
Germany
Grecia
Greece
Hungary
Ireland
Irlanda
Polonia
Polska
Portogallo
Portugal
Regno Unito
Repubblica Ceca
Repubblica di Turchia
Romania
Serbia
Slovacchia
Slovakia
Slovenia
Svezia
Sweden
Turchia
Turkey
Ucraina
Ucraino
Ukraine
Ungheria
United Kingdom
6 Comments
Hvem har lavet statistikken?
Befolkningsfordeling på alder er nok ikke ændret vildt meget, der er det samme, eller flere, antal boliger, så set i det lys er det vel ikke så underligt.
Men hvis man ser på husstandsindkomst, socialgrupper og rådighedsbeløb, uddannelseslængde, så er de 30-34 årige nok nogle andre typer end for 30 år siden 🙂
At se på så lille en aldersgruppe på kun 5 år lyder også som lidt underkanten rent statistisk, for at ramme en konklusion, men kan ikke se hele artiklen, så svært at vurdere.
Men hvad de ender med at betale mere for den, i procent, både af boligen og også af deres lån og formue er steget.
Og det er også selvom renten er faldet.
…Vent.
Kan det passe, at al den larm man hører over boligmarkedet, kun kommer fra dem som vil bo de mest centrale steder og leve over evne, men at de fleste danskere godt magter at leve helt almindeligt?
Tænker frem og tilbage over det. Det er faktisk ikke overraskende. Det er som om bolig-ejerskab er tæt på at kunne betegnes som inelastsk. Jeg forstår godt at man kan leje, men lejen er jo, langt de fleste steder, afhængig af boligens pris også, så selv med meget dyrere forhold er det ”billigere” at eje.
Den statistik jeg hellere vil se, er hvor meget livskvalitet folk giver op for at eje, og om kvaliteten af hvad der ejes er den samme.
Her har jeg en overraskende hypotese! Folk spiser værre, lever værre og i værre boliger relativt.
Så, på trods af vi er gået fra 5,2 til 5,9 millioner folk i Danmark, er tallet stadig det samme?
Vil det så sige der er 700.000 flere folk i provinserne?